Vareplacering

Rigtig vareplacering giver ofte 15-20 % forbedring af lagerdriften

• Hvor mange ordrelinier håndteres der hver dag
• Har vi mange ét linjers ordre, og hvor for?
• Hvor stor en del af vores varenummer håndteres ikke
• Er det de rigtige vare vi har på lageret
• Har vi de rigtige mængder
• Ligger varerne på de rigtige pladser
• Har vi den optimale lagerbinding

 

Eksempel på vareplacering

Vi optegner hele lageret, og indsætter alle lokationerne, både på pallereoler, men også alle de steder hvor der er lokationer.

Derefter indlæser vi data fra dataanalysen ind i programmet. Nu kan vi se hvor alle varerne er placeret.

Et eksempel kunne se sådan ud. Her er det de røde felter der viser hvor A-varerne er placeret, og de gule er B-varer og de grønne er C-varer.

 

Der er også nogle blå felter, som viser hvor de døde varer ligger, det vil sige varer der ikke er blevet ekspederet i analyseperioden fx 12 mdr.

Nu er opgaven, at få defineret A, B og C områderne.

Programmet kan med oplysninger om trucktype, antal A, B og C varer, samt mange flere oplysninger, komme med et forslag på hvordan A, B og C områderne kan se ud.
Der skal som regel justeres lidt på placeringen, men det er ikke noget problem.

Programmet udregner hvor meget det er sandsynligt at besparelsen vil være hvis varerne blev flyttet til de ”rigtig” pladser.

Programmet viser i dette tilfælde, at effektiviteten vil blive øget med Ca. 60%.

Det er dog en teoretisk beregning, men der er ikke tvivl om at der er en stor besparelse ved at holde varerne på de optimale pladser.

Programmet kan naturligvis, både udregne pladser for plukområderne, samt for bufferområderne.